Vores skønne tidligere formand, Marina, fortæller her, hvordan det er at være (et sårbart) menneske i en Corona-tid:
Det kan være svært at være menneske i denne Corona-tid med masser af usikkerhed i hverdagen, frygt for at blive syg og bekymring for fremtiden. Ensomhed er en stor del af vores virkelighed lige nu. Men det kan også ligefrem være dejligt. Da jeg støtter en del vidt forskellige sårbare mennesker, har det været vigtigt at lægge mærke til, hvilke værktøjer, der virker i forhold til en her og nu reaktion. OG hvilke daglige strategier, der er hjælpsomme.
Det aller aller vigtigste, er at lægge mærke til sine tanker. Negative tanker giver negative følelser og får de lov at husere i længere tid, bliver det en tilstand, man lever i. Det er super nemt at tænke bange eller vrede tanker for tiden, for det er en stemning, der ligger over hele vores klode. Men der er faktisk masser af andre ting at få øje på lige nu.
Mental udluftning
Jeg støtter en person, lad os kalde hende “Eva”. Eva er 79 år, og blev ved med at påstå, at samfundet er ligeglad og bare vil af med de gamle, så de kan spare penge fremover. Det var hendes frygt, der talte og hun troede selv på det. Jeg pegede så på, at det er første gang i den danske historie, man sætter et helt samfund i stå, for at passe på de sårbare, de svage og de gamle, og at det kommer til at koster milliarder. At det er et valg alle i vores samfund er med til at tage, for alle bakker op om det via at følge anvisningerne – I denne historiske tid træffer vi et valg, der kaster sunde mennesker og virksomheder ud i arbejdsløshed – for at passe på de svageste. Det er da smukt. Jeg har ihvertfald fået troen tilbage på menneskehedens godhjertethed. Jeg tror ikke et døjt på Darwins: survival of the fittest, som det bærende i menneskets overlevelse. Mennesket er drevet af at hjælpe, hvor vi kan, vi kan slet ikke lade være. Under den spanske “flue” døde 50 millioner mennesker, som var en 6. del af klodens befolkning. Eva kunne sagtens selv se det, da jeg havde lyst dén sandhed op. Emnet kom op 4 gange over 3 uger, før Eva huskede på det selv, hver gang frygten kom op. Lige så snart hun huskede på, at samfundet beskytter hende med alle midler, forsvandt også alle de tilstødende negative tanker og blev i stedet støttende tanker.
Metoden, når man er alene og ikke har een til at huske sig på det gode, er: Du lægger mærke til ,du har det dårligt. Stop op. Lyt til dine tanker, hvad er det, du siger inde i dig selv. Det er helt sikkert negativt ladede tanker. Find sætningerne, skriv dem evt. ned. Tag nu hver sætning og sig det modsatte. Det føles forkert, men gør det alligevel. Bliv ved at sige det – hjernevask dig selv – til det føles rart inden i.
Middel mod panik
“Amalie”, en yngre kvinde på 52 år, ringede til mig, helt ude af flippen. Mette Frederiksen havde forlænget karantænen for os alle, Amalie skulle aflevere et projekt i morgen på hende nye job og hendes kæreste havde sagt, han ikke ville se hende i Påsken. Hele hendes verden var faldet sammen. Hun har 2 gange tidligere i sit liv forsøgt selvmord og er ikke bleg for at gå drastisk til værks. Efter at have givet hende luft i en halv time, bad jeg hende gå ind i sin seng, sætte uret til at bippe efter 20 minutter og bare trække vejret så langsomt, hun kunne, og så ringe mig op og fortælle mig, hvordan hun havde det. Det gjorde hun. Da hun ringede var der smil og lettelse i hende stemme, hun sagde, “aj det er helt vildt, det har virkelig hjulpet”.
Det, der sker, når du trækker vejret langsomt i et flydende tempo, er, at nervesystemet forstår, at der ikke er fare på færde, for når der ER fare på færde, trækker vi vejret hurtigt og overfladisk. Kroppen er gearet til at gå i flugt/kamp-tilstand, når der er fare på færde og det prøver tankerne at forstå, for i den moderne verden er der ikke en snestorm eller en ulv, der overfalder dig, så tankerne prøver at scanne din virkelighed og finde kilden til din frygt, derfor får du tankemylder – for der er jo ikke noget! Eller du overfortolker på mindre ting, der ser farlige ud – fordi dit nervesystem er overaktiveret.
Så snart du har trukket vejret dybt og laaaaangsomt i 5-10 minutter, falder kroppen til ro og det gør tankerne også. Praktisér det i ca. 20 minutter. Når kroppen er blevet i vane med, at du gør det, kan du gøre det hvor som helst og det virker lige med det samme. I bussen bilen, biografen, restauranten.
Anerkendendelse og handling
Forleden ringede “Allan”. Han er 26 år og følte sig ensom, kunne jeg fornemme, uden at han sagde det direkte. Det var svært ikke at have en kæreste i denne tid, syntes han, men det duede jo ikke at have sådanne tanker, for det førte ikke til noget i denne tid. Det var jeg ganske uenig i, og syntes faktisk, at det kan føre til noget, når man respekterer sig selv. At længes efter en kærste er en vigtig meddelelse indefra. Desuden er vi mennesker flokdyr og ikke skabt til at være alene. Hans forældre var strandet i et andet land, og der var helt tomt i det hus, han boede.
Vi talte om, hvordan mennesket altid har søgt sammen i flokke for at overleve, og om at der må være rigtig mange, der har det ligesom han, som man kan komme i kontakt med på nettet – der er jo ingen, der kan gå i byen. At stoppe modstanden på sine følelser og anderkende dem, åbne til, at det både er naturligt og vigtigt, det han følte, gjorde ham kreativ i forhold til hvordan, han kunne gøre noget ved sin egen situation. Han fik nu ideer til, hvad han skulle lave resten af aftenen og næste morgen fik jeg en glad sms om, at den gode snak havde hjulpet.
Når du fornægter et naturligt behov, skabes der stagnation og ophobning af følelser, som bliver værre og værre, oftest resulterer det i en stærk følelse af ensomhed.
Anerkend behovet, tal venligt til det, som du ville tale til et barns behov, med venlig imødekommenhed. Se om “I” (du og behovet) kan finde en måde at løse det på. Gør evt. noget nyt. Nogle gange giver behovet slip, bare fordi det er blevet hørt. I denne corona-tid må man gerne gå og snakke højt med sig selv.
Meditation og hjerte
Den person jeg har set, der trives bedst i denne tid, er en kvinde på 72 år, som mediterer hver dag. Hun er et sårbart menneske med masser af problemer og stor ensomhed. Men af en og anden årsag, har hun mediteret dagligt, endda flere gange om dagen ind i mellem, siden Corona virusset brød ud i en pandemi. I hendes meditationspraksis er der et segment, hvor man skal åbne hjertet og lade lys strømme ud til gavn for hele menneskeheden. Jeg er stensikker på, at det skaber en dejlig atmosfære i hendes sind og krop. I de 3 år jeg har kendt hende, har hun aldrig været så harmonisk og glad, som hun er i øjeblikket. Når vi ses på facetime, er vi begge optaget af at få øje på alle de gode ting, mennesker gør for mennesker for tiden. Vi er begge to spirituelle humanister og denne tid bringer masser af historier at blive glad af.
Dataindsamling har vist, at mennesker, der hjælper andre under en krise som fx. gidseltagning, bombninger og naturkatastrofer, er mennesker, der ikke udvikler varige mén bagefter. At følelsen af hjælpeløshed oftest sætter sig kronisk i nervesystemet og kan ødelægge et liv. Derfor er det så dejligt at se al den hjælp, som så mange tilbyder, i denne tid – for det betyder, at vi kommer bedre ud på den anden side. Du kan også gøre noget. Selvom du ikke kan gå, kan du ringe til een du længe ikke har talt med. Alle bliver glade for en opringning og følelsen af, at der er et andet menneske, der tænker på een. Lige nu kan vi ringe til andre ud af det blå, for der er en krise og det får os alle til at tænke mere over tingene – og også at have noget fælles at tale om.
Kærlig hilsen
Marina Winkel
Formand for PEERS