peer-støtte
peer-støtte
peer-støtte
peer-støtte
previous arrow
next arrow

Peer-støtte

Alle vores aktiviteter og projekter i PEERS er baseret på peer-støtte. Det betyder, at vi frivillige alle enten selv har oplevet at have det svært, eller har familie/tætte relationer, som har oplevet at have det svært. Vi har arbejdet med vores udfordringer og selvudvikling, og vi bruger disse erfaringer til at støtte andre, som har det svært. Vi tror på, at vi kan møde mennesker mere ligeværdigt, fordi vi forstår, hvad det vil sige at have det svært – vi har selv oplevet det på egen krop. Vi ved, at vi med vores egne erfaringer kan noget magisk.

Peer-støtte kan oversættes til “ligemand til ligemand”.

Socialstyrelsens definition på peer-støtte er:

”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery.”

Men hvad vil det overhovedet sige at have haft det svært?

– eller at have nogen helt tæt på, som har haft det svært? Det er egentlig helt op til dig selv at definere – vi har ingen krav til, hvad du skal have oplevet for at kunne være en del af vores fantastiske team. Hvis du føler, du har nogle erfaringer, som du har fået nogenlunde bearbejdet, og som du gerne vil bruge til at støtte andre, så kom og skab magi sammen med os 🙂

Det samme gælder for dig, som gerne vil deltage i nogle af vores aktiviteter eller modtage støtte fra en af os frivillige – vi har ingen krav til, hvad du kæmper med i hverdagen. Hvis du føler, du kan have glæde af at møde en af os frivillige eller deltage i nogle af de aktiviteter vi laver, så er du meget velkommen.

 

Hvad kan peer-støtte? 

CHIME

Der er efterhånden en del viden om, hvad peer-støtte kan. En af de mest fremtrædende tilgange omkring recovery, og hvad der skal til for, at mennesker kommer sig af sine psykiske eller sociale udfordringer, kaldes CHIME. CHIME er en sammenfattende forskningsoversigt om studier af recovery, som peger på 5 betydningsfulde og fremmende tværgående elementer for recovery-processer. CHIME dækker over: Connection, Hope, Identity, Meaning and Empowerment. Vi har lavet en evaluering af vores peer-arbejde i PEERS, og her kan vi se, at (frivillig) peer-støtte faktisk har stort potentiale til at støtte op om menneskers recovery ud fra CHIME – du kan læse vores evaluering her.

I det følgende vil vi kort præsentere, hvad CHIME faktisk står for, og hvad der ligger i de forskellige betegnelser.

  • Connectedness – Forbundethed
    Forbundethed kan opnås ved, at du føler dig som del af nogle sociale relationer og fællesskaber, samt at du får social støtte af ligesindede – forbundethed er altså, at du ikke længere føler dig alene, men føler dig forbundet til andre mennesker.
  • Hope and optimism – Håb og fremtidsoptimisme
    En positiv tænkning med fokus på håb, drømme og fremtidsoptimisme – fx ved at tro på at du kan komme dig og få et dejligt, meningsfuldt liv, at du er motiveret for forandring, værdsætter succesoplevelser samt at du er i relationer, som giver håb.
  • Identity – Identitet
    Mulighed for at (gen)opbygge og redefinere en positiv identitet og overvinde stigmatisering.
  • Meaning – Mening
    Mening indebærer muligheden for, at du (gen)finder meningen med livet og med de oplevelser, som har været præget af psykiske udfordringer. Mening med livet handler også om oplevelse af livskvalitet, sociale roller og mål samt spiritualitet.
  • Empowerment – Handlekraft
    Empowerment indebærer, at du oplever at genvinde magten og kontrollen over dit liv med afsæt i dine ressourcer og med støtte fra ligestillede.

Kilder: Leamy et al.: 2011 og www.vidensportal.dk

 

Vi ved godt, det lyder lige lovlig teoretisk og lidt flyvsk, så vi har samlet nogle af de erfaringer, som vores deltagere har, og vi har også selv forsøgt at sætte ord på, hvad vi som frivillige oplever, at (frivillig) peer-støtte kan:  

Vores deltagere fortæller:

”Vi kan tale om ALT, hun [den frivillige peer-støtte] er så nem at tale med. At møde hende har givet mig et frirum, en accept og forståelse, jeg tænker ikke længere, at jeg er forkert. Jeg er begyndt at sige ting her og nu, åbne mere op på arbejde og derhjemme. Jeg tør nu stå ved mig selv, åbne mig op, og det betyder, at jeg i meget højere grad nu tør leve livet på mine egne præmisser. Det er fantastisk.”

”Jeg har ikke været klar over, at jeg havde drømme for fremtiden. Det har recovery caféerne hjulpet mig til.”

”Jeg er kommet mere ud, jeg er blevet mere åben, jeg er blevet gladere, det er helt sikkert. I sådan en grad, at min familie har kunne mærke det også. Han [den frivillige peer-støtte] har givet mig mere lyst til livet”

”Jeg er ikke så ensom mere, og jeg kan mærke min sociale angst ikke spiller så meget ind længere. At møde hende [den frivillige peer-støtte] har ansporet mig til at sige ja til nogle ting, nogle sociale arrangementer med venner og andre, som jeg før aldrig var taget med til. Nu bliver det ikke bare ved snakken, nu gør jeg det. jeg har lært, at jeg godt kan”

Hun [den frivillige peer-støtte] skaber glæde hos mig. Jeg føler mig glad inden i, når jeg er sammen med hende og også efterfølgende. Jeg føler mig ikke så ensom som før, det liver mig op med sådan et møde og oplevelser”

 

Vi frivillige fortæller:

”Pludselig får din sårbarhed en positiv rolle i dit liv. Det bliver pludselig en styrke, at man har været igennem alt det her, som har været svært. Før følte jeg, at det var spild af år, og at jeg bare skulle glemme det og skynde mig videre. Men i ”Bro til hverdagslivet” har jeg lært så meget af at fortælle min egen historie, jeg er blevet afklaret omkring min egen sygdom og det, at jeg kommer ud til Oliver [modtager af en-til-en-støtte] og er et positivt håb, det at jeg taler opløftet omkring det at have udfordringer, og at man stadig kan en masse ting og har ressourcer, det smitter rigtig meget af på mig selv også. Det kan jeg virkelig mærke. Den følelse, at jeg kan mærke, at Oliver rykker sig i vores samarbejde, det giver mig en identitet tilbage – at jeg faktisk kan være noget for andre mennesker. Det er rigtig stort for mig.”

”Jeg har fået noget at sige til andre, når de spørger indtil, hvad jeg laver. Det giver mig en sund identitetsfølelse. Det har betydet rigtig meget for mig. Bare det, at jeg skal på en date, og så kommer spørgsmålet ”nårh, hvad laver du så?”, så er det bare rart at have noget at fortælle – jeg er ikke sygemeldt eller laver ingenting, nej, jeg er frivillig peer-støtte. Det gælder også i andre sammenhænge, for eksempel til forældremøder på min datters skole. Jeg frygter ikke længere, at folk spørger ind til mig, og hvad jeg laver, for nu har jeg noget at svare.”

“Jeg har rykket mig helt vildt både personligt, fagligt og psykisk, og nu har jeg bedt om at blive indstillet til flexjob. Jeg har fået troen på, at jeg kan komme tilbage til arbejdsmarkedet ret snart. Det er virkelig stort for mig.”