Ny bestyrelse i PEERS

Det var blevet tid til den årlige generalforsamling i PEERS. Den blev afholdt d. 30. april 2019 kl. 17-19 i Frivilligcenter Rudersdal. 

Det var et stille og roligt møde, hvor vi fik sammensat en ny bestyrelse, fik lavet lidt vedtægtsændringer og snakket om ambitionerne for 2019. Og vi har store planer 🙂 Vi vil meget mere med peer-støtte, frivillighed og fantastiske mennesker – vi vil udbrede peer-tanken og skabe nye samarbejder, muligheder og aktiviteter – og vi vil have det sjovt, mens vi gør det 🙂

Vi brainstormer også på nogle fantastiske ideer – hvorfor ikke afholde temaaftner om trivsel og hverdagsemner, som er åbne for alle? Så kan vi arbejde med trivsel på mange niveauer med emner såsom “tanker fra en nybagt mor”, “compassion”, “unge og søvn” og “grænsesætning på de sociale medier”? Og hvad med veteraner, de laver jo faktisk også frivillig peer-arbejde? Og hvad med unge på gymnasierne – hvordan kan vi samarbejde med de studerende og studievejlederne for at forbedre trivslen? Og hvad med “kendte” mennesker – kan vi ikke få dem med i vores arbejde, så de kan hjælpe til at styrke vores budskaber? 

Ideer er der nok af, og vi er vilde med endnu flere inputs – så tag endelig kontakt, hvis du har nogle spændende ideer 🙂 Vores frivilligkoordinator holder styr på vores tanker og ideer på et whiteboard, og der er bestemt også plads til dine ideer 🙂     

 

Mød den nye bestyrelse: 

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, så posterne er nu fordelt sådan her: 

Formand: Marina Winkel
Næstformand: Morten Hansen
Kasserer: Christina Rasmussen
Bestyrelsesmedlem: Rune Raknes
Bestyrelsesmedlem: Nana Marie Pedersen

Suppleant1: Stig Jacobsen
Suppleant2. Simon Finne 

 

På det fine billede øverst på denne side ser du fire ud af de syv personer, der nu er i bestyrelsen 🙂